Dansk Folkeparti aka Pia Kjærsgaard har taget patent på det danske flag – og farverne rød og hvid – gennem mange år. De har formået at brande sig så godt, at jeg er en af dem, der ser Pias smørrede smil, hver gang flaget toner frem. Når naboerne hejser flaget i mine forældres parcelhuskvarter, når niecerne vifter med papirflagene til min fødselsdag, når den kongelige livgarde kommer marcherende forbi Rosenborg Slot i deres røde uniformer, og når rooligans hiver ned i deres klaphatte. Jeg er måske en af dem, der nærmest har fået berøringsangst overfor flaget. Flaget som er blevet indbegrebet af Dansk Folkepartis glade sønner og døtre og deres definition af danskheden – og deres slagord om fællesskab, tryghed og kærlighed til fædrelandet.
Villy har ikke berøringsangst – og er gået ind i kampen for at vinde flaget tilbage i en ny kampagne. ”Jeg vil ikke finde mig i, at højrefløjen tager patent på Danmark og Dannebrog. Det er også mit land. Det er også mit flag”, skriver han polemisk i et blogindlæg på Politiken. http://blog.politiken.dk/sovndal/2009/11/12/til-kamp-for-de-ægte-danske-værdier/. Og for at manifestere sit synspunkt, har han lavet en folder i forbindelse med kommunevalget med dannebrog som grafisk inspiration. Pia er rasende. For det var jo hendes visuelle identitet og kendingsmærke.
Man kan dog godt blive lidt bekymret for, at Villy vil dele lidt for meget med Pia. Villy/SF snakker om fællesskab og lighed, når det handler om den splittelse, der er mellem bankdirektøren og folkepensionisten, advokaten og kassedamen. Men hvor er snakken om den dybe splittelse, der er mellem os og indvandrerne, velfærdsdanskerne og de afviste asylansøgere. Den er pist væk i Villys kampagne. Og slagordene om fællesskab, lighed, velfærd og tryghed kommer til at virke som en omgang plat populistisk propaganda til ære for Pias vælgere.
Der skal mere til før jeg kan hejse flaget med en god smag i munden… /M
